mandag den 13. september 2010
fredag den 10. september 2010
Hjemme igen...
Når først man er kommet hjem, er det svært at finde tid til at få skrevet de sidste beretninger ned til bloggen. Vi synes efterhånden det er LÆNGE siden vi var af sted, og det selvom vi kun har været hjemme i 2 uger. Og tiden flyver bare med 3 børn og de daglige gøremål. Så hvis bloggen denne gang bliver mangelfuld og usammenhængende, beklager jeg. Men afsluttes, det skal den dog.
Ve kom tilbage til Stavanger fredag d. 23. juli. Her var vi biblioteket for at få en god vejrudsigt, men i tv og på VHF’en havde vi allerede set og hørt det skulle blive fint. Og da vi kunne få det bekræftet på nettet, valgte vi faktisk at sejle samme aften. Måske kun til Tananger (3 timer fra Stavanger, men så var vi ude på vestkysten) eller måske ville vi fortsætte. Vi sejlede ud en smuk aften, næsten ingen vind, smuk solnedgang over Nordsøen, og da vejret var så fint, valgte vi at fortsætte natten igennem til Egersund. Ligesom turen op af Vestkysten i fint vejr, håbede vi på det samme nedad…. Vi havde en rigtig smuk nat, om end for motor. Og omkring kl. 6 om morgenen var vi ud for Egersund. Men Michael foreslog her, at vi skulle fortsætte til Farsund, og udnytte at vejret var flot og stille til god sejlads med ungerne.
Vi kom til Farsund lørdag aften d. 24. flot vejr og en dejlig by. Vi blev faktisk i Farsund i 3 dage, fik ordnet en masse vasketøj, nød byen og fandt dejlige grønne områder til børnene at boltre sig på. Men videre skulle vi, også da vores gode venner Inger Lise og Ole fra Samsø, ventede på os på den anden side af Lindesnes.
Så tirsdag d. 27. sejlede vi rundt Lindesnes, også i fint vejr, og endelig kunne vi sætte lidt sejlgarderobe på Mir, og suse af sted. Inger Lise og Ole lå ved en lille ø-gruppe ca. 5-7 sømil NØ for Lindesnes, langskibs op af skær. Og se det havde vi jo ikke prøvet før. Men vi kunne ligge udenpå dem, og havde en fantastisk hyggelig aften. Onsdag sejlede vi videre til Skjernøy – her var vi også inde og ligge på turen opad, men et andet sted end det Inger Lise og Ole gerne ville vise os, for der var nemlig en PERLE inde på Skjernøy, som ikke er vist i Havneguiden (det sted vil Nordmændene sikkert gerne holde for sig selv?) Men et SKØNT sted, vi lagde til på en LILLE bro, med Aminguaq (Inger Lise og Oles båd) udenpå, og havde endnu et par hyggelige dage, med god mad, pandekager med blåbærsyltetøj, dejlige steder for børnene at lege og flinke nordmænd. Helt sikkert et sted vi vil tilbage til engang.
Og så var det sådan, at endnu en langturssejler var i området. Kirsten og Frits i Hannah, og de ville sejle til Stokken, som ligger lidt SØ for Kristianssand. Og det passede os godt, da vi skulle hente Onkel Dennis i Kr. Sand søndag d. 1. juli. Så dertil sejlede vi også sammen med Inger Lise og Ole, og altså lå vi 3 både sammen og hyggede os et par dage på Stokken. Godt selskab, gode historier, god mad – og 4 bedsteforældre til drengene. Det var så hyggeligt! Men, videre skulle vi alle hver for sig, og vi glædede os til igen at få besøg ombord… Og Onkel glædede sig vist lige så meget?!
Der var Tall Ships Races i Kr.Sand i disse dage, men de skulle sejle ud d. 1. juli, samme tid som vi skulle sejle ind til Kr.Sand. Så det var en rigtig flot indsejling mellem alle de store flotte sejlskibe.
Og onkel kom ombord, og HVILKEN glæde. Marius og Christian hoppede op på ham, og Onkel var ikke til at skyde igennem… Det tegnede til en god uge…
Vi blev i Kr.Sand i 2 dage, og det var dejligt at opleve lidt storby og dens faciliteter. Men efter to dage, trængte vi igen til at komme videre, og vi ville rigtig gerne ligge for svaj et par dage med onkel, da det også er noget Dennis virkelig nyder…
Vi sejlede tilbage til Stokken, men denne gang for anker. (Sidst lå vi med hækanker ude og ind til kaj), Smuk aften og hygge. Dennis roede i land og gik en tur og fik taget gode billeder af båden.
Vi sejlede vider mod Blindleia. Vi ville denne gang (i modsætning til turen opad, hvor vi kun sejlede hurtigt igennem) bruge et par dage dette flotte sted. Så vi lå for anker to dage, to forskellige steder, og det var helt fantastisk! Smuk oplevelse at sejle i dette smalle og særlige farvand.
Herefter sejlede vi tilbage til Lillesand, og det var tid at Dennis skulle hjem igen efter en lille uge ombord. Han tog bussen tilbage til Kr.Sand, og Mir var igen alene…Gæster og selskab er altid dejligt, men der er også noget dejligt i at blive sig selv igen og få den gamle hverdag op at køre.
I Lillesand fejrede vi Michaels fødselsdag med god mad og en hyggelig aften d. 7. august.
Vi var nu også snart så langt fremme tidsmæssigt, at vi så småt skulle tænke på turen hjemover og SNART begynde at se efter gode vejrudsigter til at krydse Skagerrak i. Men mentalt var vi ikke helt klar til at sige farvel til Norge.
Vi sejlede fra Lillesand til Standfjorden, en fantastisk lagune… Smukt og stille og idyllerisk. Her blev vi i to dage for svaj, inden vi sejlede til Grimstad, hvor vi ankom tirsdag d. 10. august.
I Grimstad havde vi 4 dejlige dage. Vi mødte Jens Krogh, et smukt gammelt sejlskib fra Ålborg. Vi lå lige på hver siden af en bro, og den farverige besætning inviterede os alle på aftensmad, hygge, fællessang med guitar og gode drinks. Vi havde en fantastisk aften med dem fra Ålborg (mens børnene sov trygt på Mir og babyalarmen var sat til J).
Og nu kunne vi så begynde at se gode vejrudsigter forude, og ville hjemover. Vi havde nemlig en drøm om at sejle til Kolding og overraske Michaels forældre med et besøg. De har nemlig (ENDELIG) fået deres båd i vandet i sommerferien, og det ville vi gerne se. Og vi skulle først være hjemme omkring d. 28. august, så der skulle være tid til at besøge Kolding inden vi skulle hjem til Øer.
Fredag d. 13. august kl. 15.00 sejlede vi ud fra Grimstad og hjem over Skagerak. Vi havde den SMUKKESTE natsejlads nogensinde. Vandet var FULD af det vildeste morild, og stjernehimlen var den KLARESTE og det SKØD HELT VILDT med stjerneskud, vi opgav at tælle dem. Så det var en kæmpe succes….
Vi vidste ikke helt hvor i DK vi skulle gå til, både Frederikshavn, Læsø og Anholt var mulige mål. Men det var så flot sejlvejr da vi rundede Skagen, at vi mindst ville fortsætte til Læsø. Vi havde nemlig også en plan om at nå til Hundested og besøge vores familie der, og vinden passede til at gå den vej ned gennem Øresund.
Vi rundede Læsø og fortsatte mod Anholt… Og så skulle det blæse op, og det gjorde det! Heldigvis var ungerne puttet i seng for natten, for vi fik den vildeste rulletur nogensinde. Vinden ind agten fra, store rullende søer og så var natten FULDSTÆNDIG modsat den smukke nat vi lige havde haft over Skagerak, nemlig KULSORT! Meget ubehageligt. Men godt ungerne sov, for ingen kunne bevæge sig ombord, og selv skipper der havde nattevagten, synes ikke det var særlig sjovt, når man INTET kunne se overhovedet. Vi måtte bare stole på vores søkort, GPS og håbe at alle andre skibe i natten husker deres lanterneføring.
Men, heldigvis begyndte vinden at løje af hen af morgenen, lige som ungerne ville begynde at vågne. Vi var nord for Hesselø, og kunne på 3-4 timer nå Hundested. Så selvom det var en frygtelig nat, så var der jo ikke sket noget med nogen eller noget ombord. Ungerne skulle heldigvis ikke bevæge sig ombord, men sov fra det, og når morgenen var fin, så er alt godt igen. Og kl. 13.00 lagde vi til i Hundested – 46 timer efter vi forlod Grimstad.
Frokost blev indtaget, og så skulle der soves. Heldigvis passede det med Marius og Christians lur, så skipper fik godt 2 timer, mens mor måtte underholde William, der absolut ikke havde tænkt sig at sove… suk!
Nå ja, vi var jo i Hundested fordi vi ville overraske vores dejlige venner Christina og Jens og deres 4 unger, samt Christinas forældre. Så da vi stod foran Christina og Jens’ hus ringede vi for at høre om de gav kaffe. Stor gensyns glæde og noget overraskede over at vi kunne finde på at dumpe forbi. Vi havde et par smadder hyggelige dage med Fam. Wind fra Hundested.
Men også Mallemuk, som vi mødte i Skagen da vi skulle op til Norge, kommer fra Hundested, så dem fik vi også besøgt, og havde besøg af ombord – og det er et rigtig godt sejlervenskab vi har fået med de fantastiske mennesker.
Men videre skulle vi – nu havde vi også været blæst inde i Hundested i 4 dage, ikke lige hvad vi havde håbet på… Men natten til fredag d. 20. skulle det blæse mindst, så vi ville af sted mod Kolding. Igen blev det desværre en træls natsejlads, men da det skulle blæse de efterfølgende dage, ville vi videre. Vi ”bankede søer” hele natten langs Sjælland nordkyst, det var bare TRÆLS! Men igen, det var godt det var der ungerne sov! Og igen blev det fint vejr om morgenen, så vi var heldige. Vi havde en fin tur til Kolding, og kunne kl. 19,30 sende en MEGET OVERASKENDE sms til Else og Erik om, at Mir’s ETA til Kolding var kl. 20,30 – og at det var en sulten besætning der ankom. Så de blev rigtig glade, og stod klar med mad da vi ankom.
Vi havde nogle skønne dage i Kolding hvor farmor og farfar rigtig fik hygget med ungerne. Og også vores venner i Anastasia fik vi hygget os med. MEN: Nu ville vi snart hjem, men det BLÆSTE! Det blev til 6 (!!! Så længe plejer vi ALDRIG at ligge samme sted) overnatninger i Kolding, for det BLÆSTE, BLÆSTE, BLÆSTE… Endelig stilnede det af torsdag d. 26., så da sejlede vi til en af vores ynglings ankerpladser v. Juelsminde. Og fredag til Tunø – for første gang i år, men et sted vi elsker at besøge udenfor sæsonen. Og så HJEM TIL ØER! Vi havde den mest fantastiske sejlafslutning på vores ferie, fantastisk vind, næsten ingen sø, og gennemsnit på 5,5 fra Tunø til Øer, og til ”Home Sweet Home” (for Mir).
Orloven slut, hverdag forude… Men først skulle pakkes sammen og ud af båden. Vi kom hjem til lejligheden søndag d. 29. august efter 12 uger af sted. Fantastisk tur, også selvom det er død hårdt arbejde med 3 små børn. Særligt de første 2 uger ønsker vi ikke at opleve igen, det var svært at lære at være ombord alle mand. Men derfra gik det kun fremad, og nu da det var slut, var vi faktisk ikke helt klar til det.
Men hjemme er også dejligt. Vi havde en uge sammen, inden Michael skulle starte på arbejde i mandags d. 5. september, så vi startede langsomt op. Men nu er alt ved det gamle, og orloven langt væk. Men dejlige billeder og minder fra en intens og fantastisk oplevelse for vores familie.
Vores råd til andre: LAD VÆRE!!! Men, vi ville gøre det igen alligevel!
På gensyn derude…
Undskyld hvis bloggen er for mangelfuld. Spørg os endelig når vi ses, hvis I vil høre mere…
Denne blog lukker måske ned, jeg leder efter noget bedre?? Eller måske jeg skal sætte mig ind i at lære blogspot bedre at kende…
Men altså – dette var alt for denne gang… Måske kommer der dog lidt flere billeder om et par dage?
Kærlig sejlerhilsen fra Mir og Familien Wind
Ve kom tilbage til Stavanger fredag d. 23. juli. Her var vi biblioteket for at få en god vejrudsigt, men i tv og på VHF’en havde vi allerede set og hørt det skulle blive fint. Og da vi kunne få det bekræftet på nettet, valgte vi faktisk at sejle samme aften. Måske kun til Tananger (3 timer fra Stavanger, men så var vi ude på vestkysten) eller måske ville vi fortsætte. Vi sejlede ud en smuk aften, næsten ingen vind, smuk solnedgang over Nordsøen, og da vejret var så fint, valgte vi at fortsætte natten igennem til Egersund. Ligesom turen op af Vestkysten i fint vejr, håbede vi på det samme nedad…. Vi havde en rigtig smuk nat, om end for motor. Og omkring kl. 6 om morgenen var vi ud for Egersund. Men Michael foreslog her, at vi skulle fortsætte til Farsund, og udnytte at vejret var flot og stille til god sejlads med ungerne.
Vi kom til Farsund lørdag aften d. 24. flot vejr og en dejlig by. Vi blev faktisk i Farsund i 3 dage, fik ordnet en masse vasketøj, nød byen og fandt dejlige grønne områder til børnene at boltre sig på. Men videre skulle vi, også da vores gode venner Inger Lise og Ole fra Samsø, ventede på os på den anden side af Lindesnes.
Så tirsdag d. 27. sejlede vi rundt Lindesnes, også i fint vejr, og endelig kunne vi sætte lidt sejlgarderobe på Mir, og suse af sted. Inger Lise og Ole lå ved en lille ø-gruppe ca. 5-7 sømil NØ for Lindesnes, langskibs op af skær. Og se det havde vi jo ikke prøvet før. Men vi kunne ligge udenpå dem, og havde en fantastisk hyggelig aften. Onsdag sejlede vi videre til Skjernøy – her var vi også inde og ligge på turen opad, men et andet sted end det Inger Lise og Ole gerne ville vise os, for der var nemlig en PERLE inde på Skjernøy, som ikke er vist i Havneguiden (det sted vil Nordmændene sikkert gerne holde for sig selv?) Men et SKØNT sted, vi lagde til på en LILLE bro, med Aminguaq (Inger Lise og Oles båd) udenpå, og havde endnu et par hyggelige dage, med god mad, pandekager med blåbærsyltetøj, dejlige steder for børnene at lege og flinke nordmænd. Helt sikkert et sted vi vil tilbage til engang.
Og så var det sådan, at endnu en langturssejler var i området. Kirsten og Frits i Hannah, og de ville sejle til Stokken, som ligger lidt SØ for Kristianssand. Og det passede os godt, da vi skulle hente Onkel Dennis i Kr. Sand søndag d. 1. juli. Så dertil sejlede vi også sammen med Inger Lise og Ole, og altså lå vi 3 både sammen og hyggede os et par dage på Stokken. Godt selskab, gode historier, god mad – og 4 bedsteforældre til drengene. Det var så hyggeligt! Men, videre skulle vi alle hver for sig, og vi glædede os til igen at få besøg ombord… Og Onkel glædede sig vist lige så meget?!
Der var Tall Ships Races i Kr.Sand i disse dage, men de skulle sejle ud d. 1. juli, samme tid som vi skulle sejle ind til Kr.Sand. Så det var en rigtig flot indsejling mellem alle de store flotte sejlskibe.
Og onkel kom ombord, og HVILKEN glæde. Marius og Christian hoppede op på ham, og Onkel var ikke til at skyde igennem… Det tegnede til en god uge…
Vi blev i Kr.Sand i 2 dage, og det var dejligt at opleve lidt storby og dens faciliteter. Men efter to dage, trængte vi igen til at komme videre, og vi ville rigtig gerne ligge for svaj et par dage med onkel, da det også er noget Dennis virkelig nyder…
Vi sejlede tilbage til Stokken, men denne gang for anker. (Sidst lå vi med hækanker ude og ind til kaj), Smuk aften og hygge. Dennis roede i land og gik en tur og fik taget gode billeder af båden.
Vi sejlede vider mod Blindleia. Vi ville denne gang (i modsætning til turen opad, hvor vi kun sejlede hurtigt igennem) bruge et par dage dette flotte sted. Så vi lå for anker to dage, to forskellige steder, og det var helt fantastisk! Smuk oplevelse at sejle i dette smalle og særlige farvand.
Herefter sejlede vi tilbage til Lillesand, og det var tid at Dennis skulle hjem igen efter en lille uge ombord. Han tog bussen tilbage til Kr.Sand, og Mir var igen alene…Gæster og selskab er altid dejligt, men der er også noget dejligt i at blive sig selv igen og få den gamle hverdag op at køre.
I Lillesand fejrede vi Michaels fødselsdag med god mad og en hyggelig aften d. 7. august.
Vi var nu også snart så langt fremme tidsmæssigt, at vi så småt skulle tænke på turen hjemover og SNART begynde at se efter gode vejrudsigter til at krydse Skagerrak i. Men mentalt var vi ikke helt klar til at sige farvel til Norge.
Vi sejlede fra Lillesand til Standfjorden, en fantastisk lagune… Smukt og stille og idyllerisk. Her blev vi i to dage for svaj, inden vi sejlede til Grimstad, hvor vi ankom tirsdag d. 10. august.
I Grimstad havde vi 4 dejlige dage. Vi mødte Jens Krogh, et smukt gammelt sejlskib fra Ålborg. Vi lå lige på hver siden af en bro, og den farverige besætning inviterede os alle på aftensmad, hygge, fællessang med guitar og gode drinks. Vi havde en fantastisk aften med dem fra Ålborg (mens børnene sov trygt på Mir og babyalarmen var sat til J).
Og nu kunne vi så begynde at se gode vejrudsigter forude, og ville hjemover. Vi havde nemlig en drøm om at sejle til Kolding og overraske Michaels forældre med et besøg. De har nemlig (ENDELIG) fået deres båd i vandet i sommerferien, og det ville vi gerne se. Og vi skulle først være hjemme omkring d. 28. august, så der skulle være tid til at besøge Kolding inden vi skulle hjem til Øer.
Fredag d. 13. august kl. 15.00 sejlede vi ud fra Grimstad og hjem over Skagerak. Vi havde den SMUKKESTE natsejlads nogensinde. Vandet var FULD af det vildeste morild, og stjernehimlen var den KLARESTE og det SKØD HELT VILDT med stjerneskud, vi opgav at tælle dem. Så det var en kæmpe succes….
Vi vidste ikke helt hvor i DK vi skulle gå til, både Frederikshavn, Læsø og Anholt var mulige mål. Men det var så flot sejlvejr da vi rundede Skagen, at vi mindst ville fortsætte til Læsø. Vi havde nemlig også en plan om at nå til Hundested og besøge vores familie der, og vinden passede til at gå den vej ned gennem Øresund.
Vi rundede Læsø og fortsatte mod Anholt… Og så skulle det blæse op, og det gjorde det! Heldigvis var ungerne puttet i seng for natten, for vi fik den vildeste rulletur nogensinde. Vinden ind agten fra, store rullende søer og så var natten FULDSTÆNDIG modsat den smukke nat vi lige havde haft over Skagerak, nemlig KULSORT! Meget ubehageligt. Men godt ungerne sov, for ingen kunne bevæge sig ombord, og selv skipper der havde nattevagten, synes ikke det var særlig sjovt, når man INTET kunne se overhovedet. Vi måtte bare stole på vores søkort, GPS og håbe at alle andre skibe i natten husker deres lanterneføring.
Men, heldigvis begyndte vinden at løje af hen af morgenen, lige som ungerne ville begynde at vågne. Vi var nord for Hesselø, og kunne på 3-4 timer nå Hundested. Så selvom det var en frygtelig nat, så var der jo ikke sket noget med nogen eller noget ombord. Ungerne skulle heldigvis ikke bevæge sig ombord, men sov fra det, og når morgenen var fin, så er alt godt igen. Og kl. 13.00 lagde vi til i Hundested – 46 timer efter vi forlod Grimstad.
Frokost blev indtaget, og så skulle der soves. Heldigvis passede det med Marius og Christians lur, så skipper fik godt 2 timer, mens mor måtte underholde William, der absolut ikke havde tænkt sig at sove… suk!
Nå ja, vi var jo i Hundested fordi vi ville overraske vores dejlige venner Christina og Jens og deres 4 unger, samt Christinas forældre. Så da vi stod foran Christina og Jens’ hus ringede vi for at høre om de gav kaffe. Stor gensyns glæde og noget overraskede over at vi kunne finde på at dumpe forbi. Vi havde et par smadder hyggelige dage med Fam. Wind fra Hundested.
Men også Mallemuk, som vi mødte i Skagen da vi skulle op til Norge, kommer fra Hundested, så dem fik vi også besøgt, og havde besøg af ombord – og det er et rigtig godt sejlervenskab vi har fået med de fantastiske mennesker.
Men videre skulle vi – nu havde vi også været blæst inde i Hundested i 4 dage, ikke lige hvad vi havde håbet på… Men natten til fredag d. 20. skulle det blæse mindst, så vi ville af sted mod Kolding. Igen blev det desværre en træls natsejlads, men da det skulle blæse de efterfølgende dage, ville vi videre. Vi ”bankede søer” hele natten langs Sjælland nordkyst, det var bare TRÆLS! Men igen, det var godt det var der ungerne sov! Og igen blev det fint vejr om morgenen, så vi var heldige. Vi havde en fin tur til Kolding, og kunne kl. 19,30 sende en MEGET OVERASKENDE sms til Else og Erik om, at Mir’s ETA til Kolding var kl. 20,30 – og at det var en sulten besætning der ankom. Så de blev rigtig glade, og stod klar med mad da vi ankom.
Vi havde nogle skønne dage i Kolding hvor farmor og farfar rigtig fik hygget med ungerne. Og også vores venner i Anastasia fik vi hygget os med. MEN: Nu ville vi snart hjem, men det BLÆSTE! Det blev til 6 (!!! Så længe plejer vi ALDRIG at ligge samme sted) overnatninger i Kolding, for det BLÆSTE, BLÆSTE, BLÆSTE… Endelig stilnede det af torsdag d. 26., så da sejlede vi til en af vores ynglings ankerpladser v. Juelsminde. Og fredag til Tunø – for første gang i år, men et sted vi elsker at besøge udenfor sæsonen. Og så HJEM TIL ØER! Vi havde den mest fantastiske sejlafslutning på vores ferie, fantastisk vind, næsten ingen sø, og gennemsnit på 5,5 fra Tunø til Øer, og til ”Home Sweet Home” (for Mir).
Orloven slut, hverdag forude… Men først skulle pakkes sammen og ud af båden. Vi kom hjem til lejligheden søndag d. 29. august efter 12 uger af sted. Fantastisk tur, også selvom det er død hårdt arbejde med 3 små børn. Særligt de første 2 uger ønsker vi ikke at opleve igen, det var svært at lære at være ombord alle mand. Men derfra gik det kun fremad, og nu da det var slut, var vi faktisk ikke helt klar til det.
Men hjemme er også dejligt. Vi havde en uge sammen, inden Michael skulle starte på arbejde i mandags d. 5. september, så vi startede langsomt op. Men nu er alt ved det gamle, og orloven langt væk. Men dejlige billeder og minder fra en intens og fantastisk oplevelse for vores familie.
Vores råd til andre: LAD VÆRE!!! Men, vi ville gøre det igen alligevel!
På gensyn derude…
Undskyld hvis bloggen er for mangelfuld. Spørg os endelig når vi ses, hvis I vil høre mere…
Denne blog lukker måske ned, jeg leder efter noget bedre?? Eller måske jeg skal sætte mig ind i at lære blogspot bedre at kende…
Men altså – dette var alt for denne gang… Måske kommer der dog lidt flere billeder om et par dage?
Kærlig sejlerhilsen fra Mir og Familien Wind
onsdag den 18. august 2010
Update...
Jeg er i gang med at skrive et nyt indlæg til bloggen, men synes I skulle have lidt billeder... Er ikke så glad for dette blogsystem, men nu bliver det sådan for denne orlov, og efterfølgende håber jeg at finde noget der er nemmere... Kender nogen noget???
Men kort kan jeg fortælle, at vi altså atter er i dansk farvand. Og meget er sket siden sidste opdatering, men det kommer der mere om en af dagene... Men vi har det alle rigtig godt, og er ikke helt klar til at orloven skal slutte...
Kærlig hilsen Mir
Men kort kan jeg fortælle, at vi altså atter er i dansk farvand. Og meget er sket siden sidste opdatering, men det kommer der mere om en af dagene... Men vi har det alle rigtig godt, og er ikke helt klar til at orloven skal slutte...
Kærlig hilsen Mir
Abonner på:
Opslag (Atom)
