mandag den 13. september 2010
fredag den 10. september 2010
Hjemme igen...
Når først man er kommet hjem, er det svært at finde tid til at få skrevet de sidste beretninger ned til bloggen. Vi synes efterhånden det er LÆNGE siden vi var af sted, og det selvom vi kun har været hjemme i 2 uger. Og tiden flyver bare med 3 børn og de daglige gøremål. Så hvis bloggen denne gang bliver mangelfuld og usammenhængende, beklager jeg. Men afsluttes, det skal den dog.
Ve kom tilbage til Stavanger fredag d. 23. juli. Her var vi biblioteket for at få en god vejrudsigt, men i tv og på VHF’en havde vi allerede set og hørt det skulle blive fint. Og da vi kunne få det bekræftet på nettet, valgte vi faktisk at sejle samme aften. Måske kun til Tananger (3 timer fra Stavanger, men så var vi ude på vestkysten) eller måske ville vi fortsætte. Vi sejlede ud en smuk aften, næsten ingen vind, smuk solnedgang over Nordsøen, og da vejret var så fint, valgte vi at fortsætte natten igennem til Egersund. Ligesom turen op af Vestkysten i fint vejr, håbede vi på det samme nedad…. Vi havde en rigtig smuk nat, om end for motor. Og omkring kl. 6 om morgenen var vi ud for Egersund. Men Michael foreslog her, at vi skulle fortsætte til Farsund, og udnytte at vejret var flot og stille til god sejlads med ungerne.
Vi kom til Farsund lørdag aften d. 24. flot vejr og en dejlig by. Vi blev faktisk i Farsund i 3 dage, fik ordnet en masse vasketøj, nød byen og fandt dejlige grønne områder til børnene at boltre sig på. Men videre skulle vi, også da vores gode venner Inger Lise og Ole fra Samsø, ventede på os på den anden side af Lindesnes.
Så tirsdag d. 27. sejlede vi rundt Lindesnes, også i fint vejr, og endelig kunne vi sætte lidt sejlgarderobe på Mir, og suse af sted. Inger Lise og Ole lå ved en lille ø-gruppe ca. 5-7 sømil NØ for Lindesnes, langskibs op af skær. Og se det havde vi jo ikke prøvet før. Men vi kunne ligge udenpå dem, og havde en fantastisk hyggelig aften. Onsdag sejlede vi videre til Skjernøy – her var vi også inde og ligge på turen opad, men et andet sted end det Inger Lise og Ole gerne ville vise os, for der var nemlig en PERLE inde på Skjernøy, som ikke er vist i Havneguiden (det sted vil Nordmændene sikkert gerne holde for sig selv?) Men et SKØNT sted, vi lagde til på en LILLE bro, med Aminguaq (Inger Lise og Oles båd) udenpå, og havde endnu et par hyggelige dage, med god mad, pandekager med blåbærsyltetøj, dejlige steder for børnene at lege og flinke nordmænd. Helt sikkert et sted vi vil tilbage til engang.
Og så var det sådan, at endnu en langturssejler var i området. Kirsten og Frits i Hannah, og de ville sejle til Stokken, som ligger lidt SØ for Kristianssand. Og det passede os godt, da vi skulle hente Onkel Dennis i Kr. Sand søndag d. 1. juli. Så dertil sejlede vi også sammen med Inger Lise og Ole, og altså lå vi 3 både sammen og hyggede os et par dage på Stokken. Godt selskab, gode historier, god mad – og 4 bedsteforældre til drengene. Det var så hyggeligt! Men, videre skulle vi alle hver for sig, og vi glædede os til igen at få besøg ombord… Og Onkel glædede sig vist lige så meget?!
Der var Tall Ships Races i Kr.Sand i disse dage, men de skulle sejle ud d. 1. juli, samme tid som vi skulle sejle ind til Kr.Sand. Så det var en rigtig flot indsejling mellem alle de store flotte sejlskibe.
Og onkel kom ombord, og HVILKEN glæde. Marius og Christian hoppede op på ham, og Onkel var ikke til at skyde igennem… Det tegnede til en god uge…
Vi blev i Kr.Sand i 2 dage, og det var dejligt at opleve lidt storby og dens faciliteter. Men efter to dage, trængte vi igen til at komme videre, og vi ville rigtig gerne ligge for svaj et par dage med onkel, da det også er noget Dennis virkelig nyder…
Vi sejlede tilbage til Stokken, men denne gang for anker. (Sidst lå vi med hækanker ude og ind til kaj), Smuk aften og hygge. Dennis roede i land og gik en tur og fik taget gode billeder af båden.
Vi sejlede vider mod Blindleia. Vi ville denne gang (i modsætning til turen opad, hvor vi kun sejlede hurtigt igennem) bruge et par dage dette flotte sted. Så vi lå for anker to dage, to forskellige steder, og det var helt fantastisk! Smuk oplevelse at sejle i dette smalle og særlige farvand.
Herefter sejlede vi tilbage til Lillesand, og det var tid at Dennis skulle hjem igen efter en lille uge ombord. Han tog bussen tilbage til Kr.Sand, og Mir var igen alene…Gæster og selskab er altid dejligt, men der er også noget dejligt i at blive sig selv igen og få den gamle hverdag op at køre.
I Lillesand fejrede vi Michaels fødselsdag med god mad og en hyggelig aften d. 7. august.
Vi var nu også snart så langt fremme tidsmæssigt, at vi så småt skulle tænke på turen hjemover og SNART begynde at se efter gode vejrudsigter til at krydse Skagerrak i. Men mentalt var vi ikke helt klar til at sige farvel til Norge.
Vi sejlede fra Lillesand til Standfjorden, en fantastisk lagune… Smukt og stille og idyllerisk. Her blev vi i to dage for svaj, inden vi sejlede til Grimstad, hvor vi ankom tirsdag d. 10. august.
I Grimstad havde vi 4 dejlige dage. Vi mødte Jens Krogh, et smukt gammelt sejlskib fra Ålborg. Vi lå lige på hver siden af en bro, og den farverige besætning inviterede os alle på aftensmad, hygge, fællessang med guitar og gode drinks. Vi havde en fantastisk aften med dem fra Ålborg (mens børnene sov trygt på Mir og babyalarmen var sat til J).
Og nu kunne vi så begynde at se gode vejrudsigter forude, og ville hjemover. Vi havde nemlig en drøm om at sejle til Kolding og overraske Michaels forældre med et besøg. De har nemlig (ENDELIG) fået deres båd i vandet i sommerferien, og det ville vi gerne se. Og vi skulle først være hjemme omkring d. 28. august, så der skulle være tid til at besøge Kolding inden vi skulle hjem til Øer.
Fredag d. 13. august kl. 15.00 sejlede vi ud fra Grimstad og hjem over Skagerak. Vi havde den SMUKKESTE natsejlads nogensinde. Vandet var FULD af det vildeste morild, og stjernehimlen var den KLARESTE og det SKØD HELT VILDT med stjerneskud, vi opgav at tælle dem. Så det var en kæmpe succes….
Vi vidste ikke helt hvor i DK vi skulle gå til, både Frederikshavn, Læsø og Anholt var mulige mål. Men det var så flot sejlvejr da vi rundede Skagen, at vi mindst ville fortsætte til Læsø. Vi havde nemlig også en plan om at nå til Hundested og besøge vores familie der, og vinden passede til at gå den vej ned gennem Øresund.
Vi rundede Læsø og fortsatte mod Anholt… Og så skulle det blæse op, og det gjorde det! Heldigvis var ungerne puttet i seng for natten, for vi fik den vildeste rulletur nogensinde. Vinden ind agten fra, store rullende søer og så var natten FULDSTÆNDIG modsat den smukke nat vi lige havde haft over Skagerak, nemlig KULSORT! Meget ubehageligt. Men godt ungerne sov, for ingen kunne bevæge sig ombord, og selv skipper der havde nattevagten, synes ikke det var særlig sjovt, når man INTET kunne se overhovedet. Vi måtte bare stole på vores søkort, GPS og håbe at alle andre skibe i natten husker deres lanterneføring.
Men, heldigvis begyndte vinden at løje af hen af morgenen, lige som ungerne ville begynde at vågne. Vi var nord for Hesselø, og kunne på 3-4 timer nå Hundested. Så selvom det var en frygtelig nat, så var der jo ikke sket noget med nogen eller noget ombord. Ungerne skulle heldigvis ikke bevæge sig ombord, men sov fra det, og når morgenen var fin, så er alt godt igen. Og kl. 13.00 lagde vi til i Hundested – 46 timer efter vi forlod Grimstad.
Frokost blev indtaget, og så skulle der soves. Heldigvis passede det med Marius og Christians lur, så skipper fik godt 2 timer, mens mor måtte underholde William, der absolut ikke havde tænkt sig at sove… suk!
Nå ja, vi var jo i Hundested fordi vi ville overraske vores dejlige venner Christina og Jens og deres 4 unger, samt Christinas forældre. Så da vi stod foran Christina og Jens’ hus ringede vi for at høre om de gav kaffe. Stor gensyns glæde og noget overraskede over at vi kunne finde på at dumpe forbi. Vi havde et par smadder hyggelige dage med Fam. Wind fra Hundested.
Men også Mallemuk, som vi mødte i Skagen da vi skulle op til Norge, kommer fra Hundested, så dem fik vi også besøgt, og havde besøg af ombord – og det er et rigtig godt sejlervenskab vi har fået med de fantastiske mennesker.
Men videre skulle vi – nu havde vi også været blæst inde i Hundested i 4 dage, ikke lige hvad vi havde håbet på… Men natten til fredag d. 20. skulle det blæse mindst, så vi ville af sted mod Kolding. Igen blev det desværre en træls natsejlads, men da det skulle blæse de efterfølgende dage, ville vi videre. Vi ”bankede søer” hele natten langs Sjælland nordkyst, det var bare TRÆLS! Men igen, det var godt det var der ungerne sov! Og igen blev det fint vejr om morgenen, så vi var heldige. Vi havde en fin tur til Kolding, og kunne kl. 19,30 sende en MEGET OVERASKENDE sms til Else og Erik om, at Mir’s ETA til Kolding var kl. 20,30 – og at det var en sulten besætning der ankom. Så de blev rigtig glade, og stod klar med mad da vi ankom.
Vi havde nogle skønne dage i Kolding hvor farmor og farfar rigtig fik hygget med ungerne. Og også vores venner i Anastasia fik vi hygget os med. MEN: Nu ville vi snart hjem, men det BLÆSTE! Det blev til 6 (!!! Så længe plejer vi ALDRIG at ligge samme sted) overnatninger i Kolding, for det BLÆSTE, BLÆSTE, BLÆSTE… Endelig stilnede det af torsdag d. 26., så da sejlede vi til en af vores ynglings ankerpladser v. Juelsminde. Og fredag til Tunø – for første gang i år, men et sted vi elsker at besøge udenfor sæsonen. Og så HJEM TIL ØER! Vi havde den mest fantastiske sejlafslutning på vores ferie, fantastisk vind, næsten ingen sø, og gennemsnit på 5,5 fra Tunø til Øer, og til ”Home Sweet Home” (for Mir).
Orloven slut, hverdag forude… Men først skulle pakkes sammen og ud af båden. Vi kom hjem til lejligheden søndag d. 29. august efter 12 uger af sted. Fantastisk tur, også selvom det er død hårdt arbejde med 3 små børn. Særligt de første 2 uger ønsker vi ikke at opleve igen, det var svært at lære at være ombord alle mand. Men derfra gik det kun fremad, og nu da det var slut, var vi faktisk ikke helt klar til det.
Men hjemme er også dejligt. Vi havde en uge sammen, inden Michael skulle starte på arbejde i mandags d. 5. september, så vi startede langsomt op. Men nu er alt ved det gamle, og orloven langt væk. Men dejlige billeder og minder fra en intens og fantastisk oplevelse for vores familie.
Vores råd til andre: LAD VÆRE!!! Men, vi ville gøre det igen alligevel!
På gensyn derude…
Undskyld hvis bloggen er for mangelfuld. Spørg os endelig når vi ses, hvis I vil høre mere…
Denne blog lukker måske ned, jeg leder efter noget bedre?? Eller måske jeg skal sætte mig ind i at lære blogspot bedre at kende…
Men altså – dette var alt for denne gang… Måske kommer der dog lidt flere billeder om et par dage?
Kærlig sejlerhilsen fra Mir og Familien Wind
Ve kom tilbage til Stavanger fredag d. 23. juli. Her var vi biblioteket for at få en god vejrudsigt, men i tv og på VHF’en havde vi allerede set og hørt det skulle blive fint. Og da vi kunne få det bekræftet på nettet, valgte vi faktisk at sejle samme aften. Måske kun til Tananger (3 timer fra Stavanger, men så var vi ude på vestkysten) eller måske ville vi fortsætte. Vi sejlede ud en smuk aften, næsten ingen vind, smuk solnedgang over Nordsøen, og da vejret var så fint, valgte vi at fortsætte natten igennem til Egersund. Ligesom turen op af Vestkysten i fint vejr, håbede vi på det samme nedad…. Vi havde en rigtig smuk nat, om end for motor. Og omkring kl. 6 om morgenen var vi ud for Egersund. Men Michael foreslog her, at vi skulle fortsætte til Farsund, og udnytte at vejret var flot og stille til god sejlads med ungerne.
Vi kom til Farsund lørdag aften d. 24. flot vejr og en dejlig by. Vi blev faktisk i Farsund i 3 dage, fik ordnet en masse vasketøj, nød byen og fandt dejlige grønne områder til børnene at boltre sig på. Men videre skulle vi, også da vores gode venner Inger Lise og Ole fra Samsø, ventede på os på den anden side af Lindesnes.
Så tirsdag d. 27. sejlede vi rundt Lindesnes, også i fint vejr, og endelig kunne vi sætte lidt sejlgarderobe på Mir, og suse af sted. Inger Lise og Ole lå ved en lille ø-gruppe ca. 5-7 sømil NØ for Lindesnes, langskibs op af skær. Og se det havde vi jo ikke prøvet før. Men vi kunne ligge udenpå dem, og havde en fantastisk hyggelig aften. Onsdag sejlede vi videre til Skjernøy – her var vi også inde og ligge på turen opad, men et andet sted end det Inger Lise og Ole gerne ville vise os, for der var nemlig en PERLE inde på Skjernøy, som ikke er vist i Havneguiden (det sted vil Nordmændene sikkert gerne holde for sig selv?) Men et SKØNT sted, vi lagde til på en LILLE bro, med Aminguaq (Inger Lise og Oles båd) udenpå, og havde endnu et par hyggelige dage, med god mad, pandekager med blåbærsyltetøj, dejlige steder for børnene at lege og flinke nordmænd. Helt sikkert et sted vi vil tilbage til engang.
Og så var det sådan, at endnu en langturssejler var i området. Kirsten og Frits i Hannah, og de ville sejle til Stokken, som ligger lidt SØ for Kristianssand. Og det passede os godt, da vi skulle hente Onkel Dennis i Kr. Sand søndag d. 1. juli. Så dertil sejlede vi også sammen med Inger Lise og Ole, og altså lå vi 3 både sammen og hyggede os et par dage på Stokken. Godt selskab, gode historier, god mad – og 4 bedsteforældre til drengene. Det var så hyggeligt! Men, videre skulle vi alle hver for sig, og vi glædede os til igen at få besøg ombord… Og Onkel glædede sig vist lige så meget?!
Der var Tall Ships Races i Kr.Sand i disse dage, men de skulle sejle ud d. 1. juli, samme tid som vi skulle sejle ind til Kr.Sand. Så det var en rigtig flot indsejling mellem alle de store flotte sejlskibe.
Og onkel kom ombord, og HVILKEN glæde. Marius og Christian hoppede op på ham, og Onkel var ikke til at skyde igennem… Det tegnede til en god uge…
Vi blev i Kr.Sand i 2 dage, og det var dejligt at opleve lidt storby og dens faciliteter. Men efter to dage, trængte vi igen til at komme videre, og vi ville rigtig gerne ligge for svaj et par dage med onkel, da det også er noget Dennis virkelig nyder…
Vi sejlede tilbage til Stokken, men denne gang for anker. (Sidst lå vi med hækanker ude og ind til kaj), Smuk aften og hygge. Dennis roede i land og gik en tur og fik taget gode billeder af båden.
Vi sejlede vider mod Blindleia. Vi ville denne gang (i modsætning til turen opad, hvor vi kun sejlede hurtigt igennem) bruge et par dage dette flotte sted. Så vi lå for anker to dage, to forskellige steder, og det var helt fantastisk! Smuk oplevelse at sejle i dette smalle og særlige farvand.
Herefter sejlede vi tilbage til Lillesand, og det var tid at Dennis skulle hjem igen efter en lille uge ombord. Han tog bussen tilbage til Kr.Sand, og Mir var igen alene…Gæster og selskab er altid dejligt, men der er også noget dejligt i at blive sig selv igen og få den gamle hverdag op at køre.
I Lillesand fejrede vi Michaels fødselsdag med god mad og en hyggelig aften d. 7. august.
Vi var nu også snart så langt fremme tidsmæssigt, at vi så småt skulle tænke på turen hjemover og SNART begynde at se efter gode vejrudsigter til at krydse Skagerrak i. Men mentalt var vi ikke helt klar til at sige farvel til Norge.
Vi sejlede fra Lillesand til Standfjorden, en fantastisk lagune… Smukt og stille og idyllerisk. Her blev vi i to dage for svaj, inden vi sejlede til Grimstad, hvor vi ankom tirsdag d. 10. august.
I Grimstad havde vi 4 dejlige dage. Vi mødte Jens Krogh, et smukt gammelt sejlskib fra Ålborg. Vi lå lige på hver siden af en bro, og den farverige besætning inviterede os alle på aftensmad, hygge, fællessang med guitar og gode drinks. Vi havde en fantastisk aften med dem fra Ålborg (mens børnene sov trygt på Mir og babyalarmen var sat til J).
Og nu kunne vi så begynde at se gode vejrudsigter forude, og ville hjemover. Vi havde nemlig en drøm om at sejle til Kolding og overraske Michaels forældre med et besøg. De har nemlig (ENDELIG) fået deres båd i vandet i sommerferien, og det ville vi gerne se. Og vi skulle først være hjemme omkring d. 28. august, så der skulle være tid til at besøge Kolding inden vi skulle hjem til Øer.
Fredag d. 13. august kl. 15.00 sejlede vi ud fra Grimstad og hjem over Skagerak. Vi havde den SMUKKESTE natsejlads nogensinde. Vandet var FULD af det vildeste morild, og stjernehimlen var den KLARESTE og det SKØD HELT VILDT med stjerneskud, vi opgav at tælle dem. Så det var en kæmpe succes….
Vi vidste ikke helt hvor i DK vi skulle gå til, både Frederikshavn, Læsø og Anholt var mulige mål. Men det var så flot sejlvejr da vi rundede Skagen, at vi mindst ville fortsætte til Læsø. Vi havde nemlig også en plan om at nå til Hundested og besøge vores familie der, og vinden passede til at gå den vej ned gennem Øresund.
Vi rundede Læsø og fortsatte mod Anholt… Og så skulle det blæse op, og det gjorde det! Heldigvis var ungerne puttet i seng for natten, for vi fik den vildeste rulletur nogensinde. Vinden ind agten fra, store rullende søer og så var natten FULDSTÆNDIG modsat den smukke nat vi lige havde haft over Skagerak, nemlig KULSORT! Meget ubehageligt. Men godt ungerne sov, for ingen kunne bevæge sig ombord, og selv skipper der havde nattevagten, synes ikke det var særlig sjovt, når man INTET kunne se overhovedet. Vi måtte bare stole på vores søkort, GPS og håbe at alle andre skibe i natten husker deres lanterneføring.
Men, heldigvis begyndte vinden at løje af hen af morgenen, lige som ungerne ville begynde at vågne. Vi var nord for Hesselø, og kunne på 3-4 timer nå Hundested. Så selvom det var en frygtelig nat, så var der jo ikke sket noget med nogen eller noget ombord. Ungerne skulle heldigvis ikke bevæge sig ombord, men sov fra det, og når morgenen var fin, så er alt godt igen. Og kl. 13.00 lagde vi til i Hundested – 46 timer efter vi forlod Grimstad.
Frokost blev indtaget, og så skulle der soves. Heldigvis passede det med Marius og Christians lur, så skipper fik godt 2 timer, mens mor måtte underholde William, der absolut ikke havde tænkt sig at sove… suk!
Nå ja, vi var jo i Hundested fordi vi ville overraske vores dejlige venner Christina og Jens og deres 4 unger, samt Christinas forældre. Så da vi stod foran Christina og Jens’ hus ringede vi for at høre om de gav kaffe. Stor gensyns glæde og noget overraskede over at vi kunne finde på at dumpe forbi. Vi havde et par smadder hyggelige dage med Fam. Wind fra Hundested.
Men også Mallemuk, som vi mødte i Skagen da vi skulle op til Norge, kommer fra Hundested, så dem fik vi også besøgt, og havde besøg af ombord – og det er et rigtig godt sejlervenskab vi har fået med de fantastiske mennesker.
Men videre skulle vi – nu havde vi også været blæst inde i Hundested i 4 dage, ikke lige hvad vi havde håbet på… Men natten til fredag d. 20. skulle det blæse mindst, så vi ville af sted mod Kolding. Igen blev det desværre en træls natsejlads, men da det skulle blæse de efterfølgende dage, ville vi videre. Vi ”bankede søer” hele natten langs Sjælland nordkyst, det var bare TRÆLS! Men igen, det var godt det var der ungerne sov! Og igen blev det fint vejr om morgenen, så vi var heldige. Vi havde en fin tur til Kolding, og kunne kl. 19,30 sende en MEGET OVERASKENDE sms til Else og Erik om, at Mir’s ETA til Kolding var kl. 20,30 – og at det var en sulten besætning der ankom. Så de blev rigtig glade, og stod klar med mad da vi ankom.
Vi havde nogle skønne dage i Kolding hvor farmor og farfar rigtig fik hygget med ungerne. Og også vores venner i Anastasia fik vi hygget os med. MEN: Nu ville vi snart hjem, men det BLÆSTE! Det blev til 6 (!!! Så længe plejer vi ALDRIG at ligge samme sted) overnatninger i Kolding, for det BLÆSTE, BLÆSTE, BLÆSTE… Endelig stilnede det af torsdag d. 26., så da sejlede vi til en af vores ynglings ankerpladser v. Juelsminde. Og fredag til Tunø – for første gang i år, men et sted vi elsker at besøge udenfor sæsonen. Og så HJEM TIL ØER! Vi havde den mest fantastiske sejlafslutning på vores ferie, fantastisk vind, næsten ingen sø, og gennemsnit på 5,5 fra Tunø til Øer, og til ”Home Sweet Home” (for Mir).
Orloven slut, hverdag forude… Men først skulle pakkes sammen og ud af båden. Vi kom hjem til lejligheden søndag d. 29. august efter 12 uger af sted. Fantastisk tur, også selvom det er død hårdt arbejde med 3 små børn. Særligt de første 2 uger ønsker vi ikke at opleve igen, det var svært at lære at være ombord alle mand. Men derfra gik det kun fremad, og nu da det var slut, var vi faktisk ikke helt klar til det.
Men hjemme er også dejligt. Vi havde en uge sammen, inden Michael skulle starte på arbejde i mandags d. 5. september, så vi startede langsomt op. Men nu er alt ved det gamle, og orloven langt væk. Men dejlige billeder og minder fra en intens og fantastisk oplevelse for vores familie.
Vores råd til andre: LAD VÆRE!!! Men, vi ville gøre det igen alligevel!
På gensyn derude…
Undskyld hvis bloggen er for mangelfuld. Spørg os endelig når vi ses, hvis I vil høre mere…
Denne blog lukker måske ned, jeg leder efter noget bedre?? Eller måske jeg skal sætte mig ind i at lære blogspot bedre at kende…
Men altså – dette var alt for denne gang… Måske kommer der dog lidt flere billeder om et par dage?
Kærlig sejlerhilsen fra Mir og Familien Wind
onsdag den 18. august 2010
Update...
Jeg er i gang med at skrive et nyt indlæg til bloggen, men synes I skulle have lidt billeder... Er ikke så glad for dette blogsystem, men nu bliver det sådan for denne orlov, og efterfølgende håber jeg at finde noget der er nemmere... Kender nogen noget???
Men kort kan jeg fortælle, at vi altså atter er i dansk farvand. Og meget er sket siden sidste opdatering, men det kommer der mere om en af dagene... Men vi har det alle rigtig godt, og er ikke helt klar til at orloven skal slutte...
Kærlig hilsen Mir
Men kort kan jeg fortælle, at vi altså atter er i dansk farvand. Og meget er sket siden sidste opdatering, men det kommer der mere om en af dagene... Men vi har det alle rigtig godt, og er ikke helt klar til at orloven skal slutte...
Kærlig hilsen Mir
mandag den 26. juli 2010
Norges Land...
Del 1: Norges Land - om sejlads, børn ombord, vejrudsigt, uheld, havblik og besøg af mormor og morfar…
D. 8. juli 2010
Dette må være blot nogle af overskrifterne for denne blog, som vi ENDELIG har tid til at opdatere. Eller dvs. TROR vi… For vi skriver i dag torsdag d. 8. juli, og ligger i ro på en lækker ankerplads. Men hvornår vi får mulighed for at komme på nettet og ligge det skrevne ind på bloggen, er endnu uvidst…
Men vi har en masse at fortælle fra snart 3 uger i Norges smukke land.
Søndag aften d. 20. juni afsejlede vi fra Skagen, for at krydse Skagerak. Vejret skulle være stille, og vi synes det var den bedste vejrudsigt, om end vi måtte forberede os på motorsejlads, da FRV (Farvandsvæsnet) meldte, at der ud på natten ville være svag vind. Men de næste dage skulle det blæse op, så for i hvert fald børnenes skyld, ville vindstille være bedre end frisk vind.
Kl. 02.00 døde vinden og motoren måtte startes. Og sådan kørte den i godt 8 timer. Men da vi begyndte at skimme Norge i horisonten, kom der vind, og de sidste timer mod Merdø havde vi rigtig god vind og god sejlads på fladt vand. En smuk og stille nat, der gik godt for alle.
Vi var noget spændte på at nærme os land, og klipper og skær. Men gode søkort guidede os ind bag Merdø. Og mens vi listede os ind og kiggede efter et fint sted at ligge, så vi 2 nordmænd stå inde ved en bro og vinke os ind, for der var masser af plads og dybt nok, sagde de. Vi skulle dog ligge med hækanker, og det havde vi jo ikke prøvet før. Men før vi havde set os om, kom en 3. nordmand, (som ejer Merdø Café) ud med hans lille båd – for vi havde da slet ikke kastet hækankeret langt nok ude… (Altså danskere… tsk tsk…) Så hvis vi lige trak det op igen, kunne han da lige sejle længere ud med det, nu da vi havde sat fortøjninger. Og så forsikrede han os om, at nu lå vi godt og trygt.
Sikke en modtagelse – dejligt med flinke nordmænd, og dem møder vi flere af…
Merdø pos. 5825,61’N 0848,15’E
Der var badestrand lige hvor vi lå, så straks vi var godt fortøjret, gik vi alle i land og Marius og Christian var hurtigt i sandet – og vandet. Så af med tøjet, det var skønt vejr, og de trængte til at røre sig. Det var fantastisk at se dem boltre sig i sandet, de gik bare og grinede og var i så godt humør…
Så dejligt at ankomme til Norge. Vi blev på Merdø et par dage, tog en lille færge ind til Arendal for at proviantere og opleve lidt. Tog på picnic på øen. Vi fik sovet ud efter natsejlads, og slappet af. Onsdag besluttede vi at sejle videre mod Lillesand. Vi havde en fin eftermiddags/aftensejlads. Vi ankom kl. 21.00 og skyndte os op i byen for lidt at spise. Her fik drengene deres første hotdog, og de elskede det. Det var det første og bedste mad vi kunne finde så sent.
Lillesand er et dejligt sted – og også her blev vi et par dage, fandt legeplads til drengene, undersøgte vejrudsigter, og besluttede hvornår vi skulle sejle videre. Vi skulle igennem Blindleia, en meget smuk oplevelse – men med tungen lige i munden…
Sejladsen i Norge: Et kapitel for sig… Når man sejler indenskærs, er det vigtigt med gode søkort, både i papirsform, men også de elektroniske har været en stor hjælp for os. Og det er vigtigt at være flere om at se kort, føre skib osv. Men med 3 drenge er det en lidt for stor udfordring, som ikke bliver bedre af, at vores elektroniske søkort desværre driller og hele tiden lukker ned, og skal startes op igen. Når man sejler i ukendt og snævert farvand, giver det virkelig mavepine. Så desværre nyder vi det ikke helt så meget som vi kunne. Jeg (Ditte) er ofte om læ, for hurtigt at kunne starte søkortet op igen, når det lukker ned – samt jeg passer drengene, når farvandet er snævert og Michael skal koncentrere sig 100% om at være ved roret. Så vi mangler faktisk en voksen mere ombord. Det er lidt træls at søkortet ikke fungerer optimalt, det har tidligere fungeret.
Så jeg (Ditte) oplever meget af smukke Norge foran et søkort på computeren.
Men: Vi skulle gerne nå til Stavanger d. 3. juli, da mine forældre har lejet sommerhus der. Men vi vidste også, at vi havde brug for dage med flot vejr, da vi skulle forbi Lindeness, Lista og Jægeren. Sejlere ved at det er lavvandede områder på Norges vestkyst, og da der kommer vand ind fra Nordsøens flere 100 m. dyb til lavt vand, så kan det sætte noget frygteligt sø og strøm. Der kan være RIGTIG træls at sejle forbi. Men, vi fik flot vejr, så stille, at det var 3 dage for motor i Nordsø havblik, kun bløde dønninger fik båden til at bevæge sig lidt. Vi gjorde stop i Farsund, som ligger mellem Lindeness og Lista, samt i Egersund, som ligger mellem Lista og Jægeren, og fortsatte herefter direkte til Stavanger, da vejret var flot. En lang dagssejlads, men vi ville udnytte det stille vejr. Så vi ankom en sen aften tirsdag d. 29. juni til Stavanger. Igen tager venlige Nordmænd imod, da vi ligger os til i byens centrum på en noget urolig havnefront. Men de fortæller at lige om hjørnet ligger de i båd, og der tror de der er plads til os i den lille havn. Ganske rigtigt. Så de hjalp med at tage imod, og var meget hyggelige og venlige og noget overraskede over, at vi sejler med 3 små børn.
(Et par dage efter vores ankomst kunne vi på en vejrmelding på VHF-radioen høre, at der stod 7-8 m. høje bølger ude på Jægeren……. Så de mener alvorligt, at det ofte kan være noget lortevejr derude…)
Vi havde 3 dejlige dage i Stavanger, skøn og hyggelig by. Fin havn, hvor havnepenge betales på et parkometer, 10 kr i timen eller 150 kr i døgnet. Gratis bad og vask, så det udnyttede vi. Og grønt område til drengene at lege på. Og vi tog dem med på Burger King, det skulle prøves
Fredag aften kl. 22.30 sejlede vi fra Stavanger og lagde vi os for svej, halvvejs mod Høle, hvor mine forældres lejlighed var. En perle at ligge på, og dagen efter sejlede vi den sidste time til Høle. Og mormors drøm gik i opfyldelse, hun kunne stå på havnen og tage imod os
Vi vidste ellers iflg. Havnelodsen, at der kun var små private broer som vi helst ikke må ligge ved. Men der var en lidt større privat havn. Og inden vi kom, havde far spurgt om vi måtte ligge der. Ja, gerne! Så 500 m. fra hvor mine forældre bor, kunne vi fortøjre. Det kunne ikke være bedre.
Vi har nu haft en lille uge med mine forældre heroppe, og det har været så skønt. Både med lidt aflastning, men også en masse hygge, oplevelser og god mad. Mor havde jo medbragt: og vi nævner i flæng: muffins, hjemmebagte knækbrød, rugbrød, grydereter, boller, småkager….
Og om det er børnebørnene eller bedsteforældrene der nyder det mest er svært at sige. I hvert fald er det dejligt.
Mandag tog vi i Lysefjorden sammen med mor og far. Vi lagde os for svej i et dejligt lille hul – Vika (pos. 5856,85’N 0607,72’E) - lidt før den berømte Prædikestol, og overnattede skønt. Sejlede tirsdag forbi den, samt ind i bunden af Lysefjorden til Lyseboth, hvor vi også kunne se ”Ærten” – Kjeragbolten. Vi ville egentlig ligge til i Lyseboth, men rigtig træls vind og meget lidt plads derinde gjorde, at vi valgte at sejle tilbage mod vores ankerplads. Egentlig lagde vi til lidt før Prædikestolen fra den anden side ved Flørli (pos. 5901,08’N 0625,53’E), men her var ikke plads andre steder end ved færgelejet. Her lagde vi egentlig til inden vi vidste det var et problem. Vi sejlede ud da færgen kom, lagde til igen og spiste vores aftensmad og sejlede tilbage til den smukke ankerplads fra dagen før.
Tilbage i Høle afleverede vi Marius og Christian hos mormor og morfar og har fra i går til i morgen været helt alene i et lille smørhul kun 2 sømil nord for Høle. Men bare det at være helt sig selv på en ankerplads, at nyde at være alene og vide drengene har det godt, det er dejligt. Og at få lov til at nyde William lidt, som kan blive lidt forsømt, når storebrødrene slår sig løs og tager forældrenes tid… Det er dejligt. Så den har stået på lækker mad, drinks og rødvin og intens hygge inden vi igen henter de store i morgen for at sejle videre.
Jeg nåede at skrive ”uheld” i overskriften, og det kan fortælles kort. Da vi sejlede fra Blindeleia og rundt inden- og udenskærs mod Lindenes, kom vi ud i noget rigtig træls krab/strøm-sø, der slog et bræt af vores bovspryd. Vi bankede simpelthen i små søer og hård modvind i kort tid, men tid nok til at ødelægge bovsprydet lidt. Et vinterprojekt til Michael… ØV!
Og da vi sejlede fra Egersund til Stavanger mistede vi vores lange bådshage – den vi bruger som spilerstage. (Ja, vi er ikke så avanceret med udstyr…) Normalt er den sikret med flere knob og stik, men noget gik galt… ØV! – endnu et vinterprojekt til Michael…
Men ellers alt er vel. Det er stadig ”hårdt – men dejligt”. Men vi har fået en rigtig god rytme, og nyder at være afsted. Drengene kan lide at være ombord, og vokser meget. De er dygtigen til at komme omkring og forstår mere og mere hvad de må og ikke må.
Skær og svej kommer vi ikke til at ligge meget for, da det er vigtigt at få drengene ud af båden og røre sig. Det bliver træls for alle at være på båden hele dage, de har for meget energi at brænde af. Men tager vi højde for det, er det nogle englebørn, og de ELSKER at have plads at lege på. Så det tager vi, for alles skyld, hensyn til.
Det er ikke nogen afslappende ferie/orlov, og det er hellet ikke fordi vi var blåøjede og forventede det. Men derfor kan vi godt synes, at det kunne være rart med en ekstra voksen ombord, når det hele presser på….
Men, vi har det godt, glæder os til at tage hul på de sidste 7 uger, og opleve mere nyt af Norge, måske lidt Sverige, eller tilbage til Danmark og være turister der…
Hvornår der bliver tid til at opdatere bloggen igen, er uvidst. Når vi lige har netforbindelse i en havn, er det oftest en opdatering på Facebook der bliver tid til, så vi håber I følger med der.
Og I skal vide vi tænker på jer, og at det er dejligt at blive tænkt på for os også. Så tak for hilsner og tanker.
Happy Sailing fra Mir og besætningen
Del 2. Mere mormor og morfar, trækvogn, sandkasse, regn, ”liten kuling”, proviant og nattesøvn…
D. 20. juli 2010
Så skriver vi d. 20. juli og vi er for 3. gang vendt tilbage til en lille perle, nemlig Vadholmen, som ligger få sømil fr Stavanger. Men siden sidst er der igen sket lidt. Efter vi havde taget afsked med mormor og morfar i Høle, sejlede vi her til Vadholmen fredag aften og lå for anker i blæsvejr. Men ankeret holdt, god ankerbund og godt anker. Lørdag sejlede vi på til Tau, en længere tur på hele 11 mil – ca. 3 timer. Her ville mormor og morfar se om de kunne finde noget at bo i et par dage. Og ikke mindre end 300 m. fra havnen, fandt de en dejlig lille lejlighed. Så vi fik endnu et par dejlige dage sammen. Tau er ikke nogen særlig spændende by, men god og billig havn, godt sted at proviantere og hyggeligt at være sammen. Men mandag d. 12. sagde vi endeligt farvel og på gensyn i Dk, til mormor og morfar.
Tirsdag d. 13. sejlede vi videre til Kotavågen, et rigtig dejligt sted, med en stor lejrskole. Men heldigvis ingen på lejr, så vi havde hele området for os selv. Stor sandkasse (=beach volleybane) som var et hit for drengene, samt rigtig fin legeplads – hvor det store hit var en trækvogn, som ikke var til at slippe for drengene. Torsdag kunne vi desværre ikke være ”alene i verden” mere, da begyndte det at trænge ind på lejren. Og desværre kunne vi ikke sejle. En ”Liten kuling” (vejr som vi oplever en del af) blæste os ind på broen, så vi kunne ikke komme nogen steder. Men endelig lørdag var det stille vejr, og vi havde brug for at komme videre, da vi var ved at løbe tør for proviant. Ikke mere kød, mælk eller frugt og grønt… Vi tog tilbage til Tau, kun for at handle og overnatte en enkelt nat – og nåede også lige 2 maskiner tøj.
Herefter ville vi sejle til Lindøy – et kryds i kortet markeret af vores sejlervenner fra Bifrost, som vi havde lånt søkortene af, viste os at dette sted skulle være fantastisk, og fuld af blåbær. Men da vi kom ned til Lindøy var der fuldstændig overfyldt, så det gad vi ikke. Vi valgte hurtigt at fortsætte 2 sønil til vores perle Vadholmen, og kastede anker. I går kunne vi så sejle ind til broen, og mødte straks flinke nordmænd i to motorbåde, som spurgte om ikke vi ville grille deres friskfangede markrel med dem. Det sagde vi ikke nej til, og havde en rigtig hyggelig aften til over midnat. Og forinden aftensmaden, nåede vi at have drengene med ude i vildnesset og spise blåbær i massevis. Vi håber i dag at få afprøvet blåbærjernet og få plukket endnu flere, så vi kan prøve at få lavet blåbærmarmelade.
Mht. vejret, så har det været en ret blæsende og regnfuld uge, det sætter sine begrænsninger. Men vi har allivevel kunnet hygge med ungerne ombord, og har også været ude i regnen fuldt påklædte i regntøj. Det synes ungerne er et hit. Men vi håber på stille vejr snart, da vi gerne vil sydover igen i fint vejr. Der er jo et par steder der skal krydses, som kan være en frygtelig udfordring.
Nattesøvnen er jeg nødt til lige at nævne. Nogen tænker nemlig, at med 3 små, så får man da ikke sovet meget… Jo, for vi har jo englebørn. Marius og Christian bliver puttet kl. ca. 20.00-20.30 og William får md sidste gang kl. ca. 22.30. Og så sover de alle 3 til mellem 8.00 og 9.00 om morgenen… Det er da fantastisk.
I morgen håber vi at sejle ned til en lille by, Hommersåk, for at proviantere, købe postkort – de skal jo skrives og sendes når man er på ferie og måske dernede få foreløbige vejrudsigter, inden vi sejler ind til Stavanger og afventer endeligt godt vejr til turen nedad. Vi synes det er svært at få gode vejrmeldinger heroppe, og vil derfor i nærheden af en ordentlig netforbindelse, så vi har noget vi kan regne med. Så krids gerne findre for godt vejr til os.
Men igen, alt er vel ombord, alle 3 drenge har det godt. Særligt William vokser godt. De store er verdens bedste storebrødre – kysser og aer ham og finder legetøj til ham. Men slåds også som søkende gørSøskendekærlighed. Men vi synes dog de er blevet bedre til at lege sammen. Og Michael og jeg nyder at vi er sammen som familie, også selvom det er hårdt arbejde. Men det er fantastisk at tage små 3 måneder ud af kalenderen og bare være familie – også på denne måde ombord.
Vi håber, når vi kommer sydover igen, at Onkel Dennis påmønstrer i Kristianssand. Det vil være skønt at have ham med ombord.
På genhør…
Kærligst 5 x Wind
Del 3: Skibet er ladet med… Blåbær.
Fredag . 2. juli
Netop ankommet til Stavanger efter 2 fine dage i Hommersåg, desværre lå vi dårligt ved bro der, blev blæst meget ind og med store dønninger. Men i dag sejlede vi fint derfra og ligger nu i Stavanger. Håber at sejle til Tananger i morgen, for derefter at tage nogle længere stærk nedad, hvis det fine vejr holder. Vi skal i dag på nettet på biblioteket her i Stavanger, for at tjekke vejrmeldinger… Så kryds fingre for det fine vejr.
Vil blot kort fortælle at vi har skibet ladet med blåbærmarmelade. På Vadsholmen fik vi plukket 2 kg og så gik vi ellers i gang. Lækkert.
Men endelig en lille hilsen… Hvis vi ellers kan opdater bloggen i dag?
Kærligst fra søfolkene på Mir
D. 26. juli.
Ligger i dejlige Farsund. Sejlede i et stræk fra Stavanger og hertil, ankom lørdag aften, fin stille tur.
Sejler videre i morgen til en ankerplads. Derefter rundt Lindeness. D. 30. vil vi gerne ligge i Kr.Sand da der er Tall Ships Race og Dennis kommer dertil d. 31.
På genhør engang når vi igen kan komme på nettet. Det sker ikke så tit. Men nu har I hørt lidt. Alt vel. Happy Sailing fra Mir
D. 8. juli 2010
Dette må være blot nogle af overskrifterne for denne blog, som vi ENDELIG har tid til at opdatere. Eller dvs. TROR vi… For vi skriver i dag torsdag d. 8. juli, og ligger i ro på en lækker ankerplads. Men hvornår vi får mulighed for at komme på nettet og ligge det skrevne ind på bloggen, er endnu uvidst…
Men vi har en masse at fortælle fra snart 3 uger i Norges smukke land.
Søndag aften d. 20. juni afsejlede vi fra Skagen, for at krydse Skagerak. Vejret skulle være stille, og vi synes det var den bedste vejrudsigt, om end vi måtte forberede os på motorsejlads, da FRV (Farvandsvæsnet) meldte, at der ud på natten ville være svag vind. Men de næste dage skulle det blæse op, så for i hvert fald børnenes skyld, ville vindstille være bedre end frisk vind.
Kl. 02.00 døde vinden og motoren måtte startes. Og sådan kørte den i godt 8 timer. Men da vi begyndte at skimme Norge i horisonten, kom der vind, og de sidste timer mod Merdø havde vi rigtig god vind og god sejlads på fladt vand. En smuk og stille nat, der gik godt for alle.
Vi var noget spændte på at nærme os land, og klipper og skær. Men gode søkort guidede os ind bag Merdø. Og mens vi listede os ind og kiggede efter et fint sted at ligge, så vi 2 nordmænd stå inde ved en bro og vinke os ind, for der var masser af plads og dybt nok, sagde de. Vi skulle dog ligge med hækanker, og det havde vi jo ikke prøvet før. Men før vi havde set os om, kom en 3. nordmand, (som ejer Merdø Café) ud med hans lille båd – for vi havde da slet ikke kastet hækankeret langt nok ude… (Altså danskere… tsk tsk…) Så hvis vi lige trak det op igen, kunne han da lige sejle længere ud med det, nu da vi havde sat fortøjninger. Og så forsikrede han os om, at nu lå vi godt og trygt.
Sikke en modtagelse – dejligt med flinke nordmænd, og dem møder vi flere af…
Merdø pos. 5825,61’N 0848,15’E
Der var badestrand lige hvor vi lå, så straks vi var godt fortøjret, gik vi alle i land og Marius og Christian var hurtigt i sandet – og vandet. Så af med tøjet, det var skønt vejr, og de trængte til at røre sig. Det var fantastisk at se dem boltre sig i sandet, de gik bare og grinede og var i så godt humør…
Så dejligt at ankomme til Norge. Vi blev på Merdø et par dage, tog en lille færge ind til Arendal for at proviantere og opleve lidt. Tog på picnic på øen. Vi fik sovet ud efter natsejlads, og slappet af. Onsdag besluttede vi at sejle videre mod Lillesand. Vi havde en fin eftermiddags/aftensejlads. Vi ankom kl. 21.00 og skyndte os op i byen for lidt at spise. Her fik drengene deres første hotdog, og de elskede det. Det var det første og bedste mad vi kunne finde så sent.
Lillesand er et dejligt sted – og også her blev vi et par dage, fandt legeplads til drengene, undersøgte vejrudsigter, og besluttede hvornår vi skulle sejle videre. Vi skulle igennem Blindleia, en meget smuk oplevelse – men med tungen lige i munden…
Sejladsen i Norge: Et kapitel for sig… Når man sejler indenskærs, er det vigtigt med gode søkort, både i papirsform, men også de elektroniske har været en stor hjælp for os. Og det er vigtigt at være flere om at se kort, føre skib osv. Men med 3 drenge er det en lidt for stor udfordring, som ikke bliver bedre af, at vores elektroniske søkort desværre driller og hele tiden lukker ned, og skal startes op igen. Når man sejler i ukendt og snævert farvand, giver det virkelig mavepine. Så desværre nyder vi det ikke helt så meget som vi kunne. Jeg (Ditte) er ofte om læ, for hurtigt at kunne starte søkortet op igen, når det lukker ned – samt jeg passer drengene, når farvandet er snævert og Michael skal koncentrere sig 100% om at være ved roret. Så vi mangler faktisk en voksen mere ombord. Det er lidt træls at søkortet ikke fungerer optimalt, det har tidligere fungeret.
Så jeg (Ditte) oplever meget af smukke Norge foran et søkort på computeren.
Men: Vi skulle gerne nå til Stavanger d. 3. juli, da mine forældre har lejet sommerhus der. Men vi vidste også, at vi havde brug for dage med flot vejr, da vi skulle forbi Lindeness, Lista og Jægeren. Sejlere ved at det er lavvandede områder på Norges vestkyst, og da der kommer vand ind fra Nordsøens flere 100 m. dyb til lavt vand, så kan det sætte noget frygteligt sø og strøm. Der kan være RIGTIG træls at sejle forbi. Men, vi fik flot vejr, så stille, at det var 3 dage for motor i Nordsø havblik, kun bløde dønninger fik båden til at bevæge sig lidt. Vi gjorde stop i Farsund, som ligger mellem Lindeness og Lista, samt i Egersund, som ligger mellem Lista og Jægeren, og fortsatte herefter direkte til Stavanger, da vejret var flot. En lang dagssejlads, men vi ville udnytte det stille vejr. Så vi ankom en sen aften tirsdag d. 29. juni til Stavanger. Igen tager venlige Nordmænd imod, da vi ligger os til i byens centrum på en noget urolig havnefront. Men de fortæller at lige om hjørnet ligger de i båd, og der tror de der er plads til os i den lille havn. Ganske rigtigt. Så de hjalp med at tage imod, og var meget hyggelige og venlige og noget overraskede over, at vi sejler med 3 små børn.
(Et par dage efter vores ankomst kunne vi på en vejrmelding på VHF-radioen høre, at der stod 7-8 m. høje bølger ude på Jægeren……. Så de mener alvorligt, at det ofte kan være noget lortevejr derude…)
Vi havde 3 dejlige dage i Stavanger, skøn og hyggelig by. Fin havn, hvor havnepenge betales på et parkometer, 10 kr i timen eller 150 kr i døgnet. Gratis bad og vask, så det udnyttede vi. Og grønt område til drengene at lege på. Og vi tog dem med på Burger King, det skulle prøves
Fredag aften kl. 22.30 sejlede vi fra Stavanger og lagde vi os for svej, halvvejs mod Høle, hvor mine forældres lejlighed var. En perle at ligge på, og dagen efter sejlede vi den sidste time til Høle. Og mormors drøm gik i opfyldelse, hun kunne stå på havnen og tage imod os
Vi vidste ellers iflg. Havnelodsen, at der kun var små private broer som vi helst ikke må ligge ved. Men der var en lidt større privat havn. Og inden vi kom, havde far spurgt om vi måtte ligge der. Ja, gerne! Så 500 m. fra hvor mine forældre bor, kunne vi fortøjre. Det kunne ikke være bedre.
Vi har nu haft en lille uge med mine forældre heroppe, og det har været så skønt. Både med lidt aflastning, men også en masse hygge, oplevelser og god mad. Mor havde jo medbragt: og vi nævner i flæng: muffins, hjemmebagte knækbrød, rugbrød, grydereter, boller, småkager….
Og om det er børnebørnene eller bedsteforældrene der nyder det mest er svært at sige. I hvert fald er det dejligt.
Mandag tog vi i Lysefjorden sammen med mor og far. Vi lagde os for svej i et dejligt lille hul – Vika (pos. 5856,85’N 0607,72’E) - lidt før den berømte Prædikestol, og overnattede skønt. Sejlede tirsdag forbi den, samt ind i bunden af Lysefjorden til Lyseboth, hvor vi også kunne se ”Ærten” – Kjeragbolten. Vi ville egentlig ligge til i Lyseboth, men rigtig træls vind og meget lidt plads derinde gjorde, at vi valgte at sejle tilbage mod vores ankerplads. Egentlig lagde vi til lidt før Prædikestolen fra den anden side ved Flørli (pos. 5901,08’N 0625,53’E), men her var ikke plads andre steder end ved færgelejet. Her lagde vi egentlig til inden vi vidste det var et problem. Vi sejlede ud da færgen kom, lagde til igen og spiste vores aftensmad og sejlede tilbage til den smukke ankerplads fra dagen før.
Tilbage i Høle afleverede vi Marius og Christian hos mormor og morfar og har fra i går til i morgen været helt alene i et lille smørhul kun 2 sømil nord for Høle. Men bare det at være helt sig selv på en ankerplads, at nyde at være alene og vide drengene har det godt, det er dejligt. Og at få lov til at nyde William lidt, som kan blive lidt forsømt, når storebrødrene slår sig løs og tager forældrenes tid… Det er dejligt. Så den har stået på lækker mad, drinks og rødvin og intens hygge inden vi igen henter de store i morgen for at sejle videre.
Jeg nåede at skrive ”uheld” i overskriften, og det kan fortælles kort. Da vi sejlede fra Blindeleia og rundt inden- og udenskærs mod Lindenes, kom vi ud i noget rigtig træls krab/strøm-sø, der slog et bræt af vores bovspryd. Vi bankede simpelthen i små søer og hård modvind i kort tid, men tid nok til at ødelægge bovsprydet lidt. Et vinterprojekt til Michael… ØV!
Og da vi sejlede fra Egersund til Stavanger mistede vi vores lange bådshage – den vi bruger som spilerstage. (Ja, vi er ikke så avanceret med udstyr…) Normalt er den sikret med flere knob og stik, men noget gik galt… ØV! – endnu et vinterprojekt til Michael…
Men ellers alt er vel. Det er stadig ”hårdt – men dejligt”. Men vi har fået en rigtig god rytme, og nyder at være afsted. Drengene kan lide at være ombord, og vokser meget. De er dygtigen til at komme omkring og forstår mere og mere hvad de må og ikke må.
Skær og svej kommer vi ikke til at ligge meget for, da det er vigtigt at få drengene ud af båden og røre sig. Det bliver træls for alle at være på båden hele dage, de har for meget energi at brænde af. Men tager vi højde for det, er det nogle englebørn, og de ELSKER at have plads at lege på. Så det tager vi, for alles skyld, hensyn til.
Det er ikke nogen afslappende ferie/orlov, og det er hellet ikke fordi vi var blåøjede og forventede det. Men derfor kan vi godt synes, at det kunne være rart med en ekstra voksen ombord, når det hele presser på….
Men, vi har det godt, glæder os til at tage hul på de sidste 7 uger, og opleve mere nyt af Norge, måske lidt Sverige, eller tilbage til Danmark og være turister der…
Hvornår der bliver tid til at opdatere bloggen igen, er uvidst. Når vi lige har netforbindelse i en havn, er det oftest en opdatering på Facebook der bliver tid til, så vi håber I følger med der.
Og I skal vide vi tænker på jer, og at det er dejligt at blive tænkt på for os også. Så tak for hilsner og tanker.
Happy Sailing fra Mir og besætningen
Del 2. Mere mormor og morfar, trækvogn, sandkasse, regn, ”liten kuling”, proviant og nattesøvn…
D. 20. juli 2010
Så skriver vi d. 20. juli og vi er for 3. gang vendt tilbage til en lille perle, nemlig Vadholmen, som ligger få sømil fr Stavanger. Men siden sidst er der igen sket lidt. Efter vi havde taget afsked med mormor og morfar i Høle, sejlede vi her til Vadholmen fredag aften og lå for anker i blæsvejr. Men ankeret holdt, god ankerbund og godt anker. Lørdag sejlede vi på til Tau, en længere tur på hele 11 mil – ca. 3 timer. Her ville mormor og morfar se om de kunne finde noget at bo i et par dage. Og ikke mindre end 300 m. fra havnen, fandt de en dejlig lille lejlighed. Så vi fik endnu et par dejlige dage sammen. Tau er ikke nogen særlig spændende by, men god og billig havn, godt sted at proviantere og hyggeligt at være sammen. Men mandag d. 12. sagde vi endeligt farvel og på gensyn i Dk, til mormor og morfar.
Tirsdag d. 13. sejlede vi videre til Kotavågen, et rigtig dejligt sted, med en stor lejrskole. Men heldigvis ingen på lejr, så vi havde hele området for os selv. Stor sandkasse (=beach volleybane) som var et hit for drengene, samt rigtig fin legeplads – hvor det store hit var en trækvogn, som ikke var til at slippe for drengene. Torsdag kunne vi desværre ikke være ”alene i verden” mere, da begyndte det at trænge ind på lejren. Og desværre kunne vi ikke sejle. En ”Liten kuling” (vejr som vi oplever en del af) blæste os ind på broen, så vi kunne ikke komme nogen steder. Men endelig lørdag var det stille vejr, og vi havde brug for at komme videre, da vi var ved at løbe tør for proviant. Ikke mere kød, mælk eller frugt og grønt… Vi tog tilbage til Tau, kun for at handle og overnatte en enkelt nat – og nåede også lige 2 maskiner tøj.
Herefter ville vi sejle til Lindøy – et kryds i kortet markeret af vores sejlervenner fra Bifrost, som vi havde lånt søkortene af, viste os at dette sted skulle være fantastisk, og fuld af blåbær. Men da vi kom ned til Lindøy var der fuldstændig overfyldt, så det gad vi ikke. Vi valgte hurtigt at fortsætte 2 sønil til vores perle Vadholmen, og kastede anker. I går kunne vi så sejle ind til broen, og mødte straks flinke nordmænd i to motorbåde, som spurgte om ikke vi ville grille deres friskfangede markrel med dem. Det sagde vi ikke nej til, og havde en rigtig hyggelig aften til over midnat. Og forinden aftensmaden, nåede vi at have drengene med ude i vildnesset og spise blåbær i massevis. Vi håber i dag at få afprøvet blåbærjernet og få plukket endnu flere, så vi kan prøve at få lavet blåbærmarmelade.
Mht. vejret, så har det været en ret blæsende og regnfuld uge, det sætter sine begrænsninger. Men vi har allivevel kunnet hygge med ungerne ombord, og har også været ude i regnen fuldt påklædte i regntøj. Det synes ungerne er et hit. Men vi håber på stille vejr snart, da vi gerne vil sydover igen i fint vejr. Der er jo et par steder der skal krydses, som kan være en frygtelig udfordring.
Nattesøvnen er jeg nødt til lige at nævne. Nogen tænker nemlig, at med 3 små, så får man da ikke sovet meget… Jo, for vi har jo englebørn. Marius og Christian bliver puttet kl. ca. 20.00-20.30 og William får md sidste gang kl. ca. 22.30. Og så sover de alle 3 til mellem 8.00 og 9.00 om morgenen… Det er da fantastisk.
I morgen håber vi at sejle ned til en lille by, Hommersåk, for at proviantere, købe postkort – de skal jo skrives og sendes når man er på ferie og måske dernede få foreløbige vejrudsigter, inden vi sejler ind til Stavanger og afventer endeligt godt vejr til turen nedad. Vi synes det er svært at få gode vejrmeldinger heroppe, og vil derfor i nærheden af en ordentlig netforbindelse, så vi har noget vi kan regne med. Så krids gerne findre for godt vejr til os.
Men igen, alt er vel ombord, alle 3 drenge har det godt. Særligt William vokser godt. De store er verdens bedste storebrødre – kysser og aer ham og finder legetøj til ham. Men slåds også som søkende gørSøskendekærlighed. Men vi synes dog de er blevet bedre til at lege sammen. Og Michael og jeg nyder at vi er sammen som familie, også selvom det er hårdt arbejde. Men det er fantastisk at tage små 3 måneder ud af kalenderen og bare være familie – også på denne måde ombord.
Vi håber, når vi kommer sydover igen, at Onkel Dennis påmønstrer i Kristianssand. Det vil være skønt at have ham med ombord.
På genhør…
Kærligst 5 x Wind
Del 3: Skibet er ladet med… Blåbær.
Fredag . 2. juli
Netop ankommet til Stavanger efter 2 fine dage i Hommersåg, desværre lå vi dårligt ved bro der, blev blæst meget ind og med store dønninger. Men i dag sejlede vi fint derfra og ligger nu i Stavanger. Håber at sejle til Tananger i morgen, for derefter at tage nogle længere stærk nedad, hvis det fine vejr holder. Vi skal i dag på nettet på biblioteket her i Stavanger, for at tjekke vejrmeldinger… Så kryds fingre for det fine vejr.
Vil blot kort fortælle at vi har skibet ladet med blåbærmarmelade. På Vadsholmen fik vi plukket 2 kg og så gik vi ellers i gang. Lækkert.
Men endelig en lille hilsen… Hvis vi ellers kan opdater bloggen i dag?
Kærligst fra søfolkene på Mir
D. 26. juli.
Ligger i dejlige Farsund. Sejlede i et stræk fra Stavanger og hertil, ankom lørdag aften, fin stille tur.
Sejler videre i morgen til en ankerplads. Derefter rundt Lindeness. D. 30. vil vi gerne ligge i Kr.Sand da der er Tall Ships Race og Dennis kommer dertil d. 31.
På genhør engang når vi igen kan komme på nettet. Det sker ikke så tit. Men nu har I hørt lidt. Alt vel. Happy Sailing fra Mir
søndag den 20. juni 2010
Det er hårdt… Men dejligt!
Lørdag d. 19. juni 2010
Så kom vi endelig afsted. Faktisk afsejlede vi fra Øer sidste søndag d. 13. juni – efter lidt startproblemer. Vi ville være sejlet fra Øer fredag aften. Der var meldt frisk vind fra Vest, så vi satsede på en god lang natsejlads mens ungerne sov til Hals eller Frederikshavn. Vi puttede drengene, riggede båden til og ville sejle ud… MEN; Knap nåede vi at starte motoren før Marius og Christian brød fuldstændig sammen! De var så kede af det og så bange, særligt Marius. Så vi besluttede at ligge til udenfor slusen, prøve at trøste dem og putte dem og så sejle ud. Men det var umuligt at trøste Marius, aldrig har vi set ham så ked og bange. Han RYSTEDE! Så vi blev hurtigt enige om at blive liggende og sejle næste dag, hvis vejret ville. Så tanken om en god natsejlads mens drengene sov, og at nå et langt stræk, det gik ikke… Og lørdag BLÆSTE det alt for meget til at sejle ud, så søndag eftermiddag slap vi linerne og tog en kort tur til Grenå. Og det gik rigtig fint. Fin vind om eftermiddagen og ikke meget sø. Desværre viser det sig, at Marius nemt bliver søsyg, han kastede meget op på turen til Grenå, så endnu en udfordring vi skal have med i alle vores overvejelser når vi sejler ud…
Søndag aften kom mormor og morfar så lige forbi Grenå med aftensmad, de kan ikke undvære deres børnebørn…
Mandag aften var vejret fint og mildt, men god vind, så vi besluttede at sejle ud mens drengene var vågne, så de ikke blev bange. Og efter en lille time blev de puttet, og kursen var mod Læsø. Det var en fantastiskl natsejlads, og turen gik over al forventning – også selvom Marius igen blev søsyg og kastede op – selvom vejret var helt stille og vandet fladt…
- Og så skal man jo indrømme sine fejl, så man kan lære af dem… På vej ind til Østerby havn på Læsø kastede Marius op, William lå nede om læ i liften og græd - var sulten, og Michael og jeg var begge nødt til at være oppe, for at gøre klar til at ligge til… Men så står vi bludselig STILLE! BANG!! Vi var gået voldsomt på grund, STEN OVER DET HELE!!! Det var forfærdeligt! Der er ingen undskyldninger for sådan noget, men alligevel – søsyg Marius, Christian græder når Marius græder ved opkast, William skreg på mad… Tja, så gik det galt i et uopmærksomt øjeblik.
- Og det larmede på skroget. Michael farede rundt og råbte og skreg og gjorde hvad han kunne for at få os fri, Jeg kaldte efter hjælp over radioen, trøstede drengene og fik dem alle i redningsveste (Det har de altid når de er oppe, men de var lige vågnet, så var endnu ikke påklædte)… Redningsfartøjet fra Frederikshavn ville være fremme om 45 minutter – ALT for længe at vente når man står og banker i stebn. Men så kom et mindre redningsfartøj ud fra Østerby, og i samme øjeblik kom vi fri. Og de kunne så guide os i land… UBEHAGELIG OPLEVELSE!!! Men vi har det godt, og har lært af det. Vi blev på Læsø 2 overnatninger og nød det. Dejlig stor legeplads lige ved havnen, et hit for ungerne… Så vi slappede af og kom ovenpå igen.
Torsdag eftermiddag valgte vi at sejle videre i fint vejr til Skagen, og havde en dejlig tur. Ungerne bliver bedre og bedre til at bevæge sig ombord, også når vi sejler. Når vi sejler er det helt andre rolige drenge, der nusser, sidder på skødet, kærlige… og nå ja, søsyg Marius. Men vi føler allerede at det går bedre. Men vi vil altid være nødt til at vente på godt vejr for hans skyld.
Blog-skrivning afbrudt af barnegråd…
Så blev det søndag d. 20. juni, og vi har netop bestemt, at vi vil sejle i aften… Vi har haft skønne dage i Skagen, men glæder os til at komme videre og opleve Norge. Vi er noget spændte på det, alle de klipper og skær osv. Men mon ikke vi klarer det?
Vi har fundet ud af, at det med at ville have tid til at opdatere bloggen, det er svært. Vi har ikke meget tid selv… Men vi håber alligevel på det. Ellers må I se på Facebook, om jeg har haft tid til en statusændring for hvor vi er og hvordan det går… Og I må også vente med billeder… Sorry.
Men – Vi har det godt alle mand, om end forældrene synes det er hårdt at være 110% på hele tiden, selvom det er 3 fantastiske dejlige drenge, så kræver de en masse opmærksomhed, de er så små det alligevel er noget af en mundfuld vi har begivet os ud på. Vi vil ikke klage, for det er dejligt at være sammen… men alligevel.
Men nu glæder vi os til en FORHÅBENTLIG god natsejlads… Vi håber at være fremme mandag eftermiddag i Norge omkring … tja, pt er skribenten – Skippers kone, faktisk lidt i tvivl…
Happy Sailing fra Mir, kram til jer alle
Så kom vi endelig afsted. Faktisk afsejlede vi fra Øer sidste søndag d. 13. juni – efter lidt startproblemer. Vi ville være sejlet fra Øer fredag aften. Der var meldt frisk vind fra Vest, så vi satsede på en god lang natsejlads mens ungerne sov til Hals eller Frederikshavn. Vi puttede drengene, riggede båden til og ville sejle ud… MEN; Knap nåede vi at starte motoren før Marius og Christian brød fuldstændig sammen! De var så kede af det og så bange, særligt Marius. Så vi besluttede at ligge til udenfor slusen, prøve at trøste dem og putte dem og så sejle ud. Men det var umuligt at trøste Marius, aldrig har vi set ham så ked og bange. Han RYSTEDE! Så vi blev hurtigt enige om at blive liggende og sejle næste dag, hvis vejret ville. Så tanken om en god natsejlads mens drengene sov, og at nå et langt stræk, det gik ikke… Og lørdag BLÆSTE det alt for meget til at sejle ud, så søndag eftermiddag slap vi linerne og tog en kort tur til Grenå. Og det gik rigtig fint. Fin vind om eftermiddagen og ikke meget sø. Desværre viser det sig, at Marius nemt bliver søsyg, han kastede meget op på turen til Grenå, så endnu en udfordring vi skal have med i alle vores overvejelser når vi sejler ud…
Søndag aften kom mormor og morfar så lige forbi Grenå med aftensmad, de kan ikke undvære deres børnebørn…
Mandag aften var vejret fint og mildt, men god vind, så vi besluttede at sejle ud mens drengene var vågne, så de ikke blev bange. Og efter en lille time blev de puttet, og kursen var mod Læsø. Det var en fantastiskl natsejlads, og turen gik over al forventning – også selvom Marius igen blev søsyg og kastede op – selvom vejret var helt stille og vandet fladt…
- Og så skal man jo indrømme sine fejl, så man kan lære af dem… På vej ind til Østerby havn på Læsø kastede Marius op, William lå nede om læ i liften og græd - var sulten, og Michael og jeg var begge nødt til at være oppe, for at gøre klar til at ligge til… Men så står vi bludselig STILLE! BANG!! Vi var gået voldsomt på grund, STEN OVER DET HELE!!! Det var forfærdeligt! Der er ingen undskyldninger for sådan noget, men alligevel – søsyg Marius, Christian græder når Marius græder ved opkast, William skreg på mad… Tja, så gik det galt i et uopmærksomt øjeblik.
- Og det larmede på skroget. Michael farede rundt og råbte og skreg og gjorde hvad han kunne for at få os fri, Jeg kaldte efter hjælp over radioen, trøstede drengene og fik dem alle i redningsveste (Det har de altid når de er oppe, men de var lige vågnet, så var endnu ikke påklædte)… Redningsfartøjet fra Frederikshavn ville være fremme om 45 minutter – ALT for længe at vente når man står og banker i stebn. Men så kom et mindre redningsfartøj ud fra Østerby, og i samme øjeblik kom vi fri. Og de kunne så guide os i land… UBEHAGELIG OPLEVELSE!!! Men vi har det godt, og har lært af det. Vi blev på Læsø 2 overnatninger og nød det. Dejlig stor legeplads lige ved havnen, et hit for ungerne… Så vi slappede af og kom ovenpå igen.
Torsdag eftermiddag valgte vi at sejle videre i fint vejr til Skagen, og havde en dejlig tur. Ungerne bliver bedre og bedre til at bevæge sig ombord, også når vi sejler. Når vi sejler er det helt andre rolige drenge, der nusser, sidder på skødet, kærlige… og nå ja, søsyg Marius. Men vi føler allerede at det går bedre. Men vi vil altid være nødt til at vente på godt vejr for hans skyld.
Blog-skrivning afbrudt af barnegråd…
Så blev det søndag d. 20. juni, og vi har netop bestemt, at vi vil sejle i aften… Vi har haft skønne dage i Skagen, men glæder os til at komme videre og opleve Norge. Vi er noget spændte på det, alle de klipper og skær osv. Men mon ikke vi klarer det?
Vi har fundet ud af, at det med at ville have tid til at opdatere bloggen, det er svært. Vi har ikke meget tid selv… Men vi håber alligevel på det. Ellers må I se på Facebook, om jeg har haft tid til en statusændring for hvor vi er og hvordan det går… Og I må også vente med billeder… Sorry.
Men – Vi har det godt alle mand, om end forældrene synes det er hårdt at være 110% på hele tiden, selvom det er 3 fantastiske dejlige drenge, så kræver de en masse opmærksomhed, de er så små det alligevel er noget af en mundfuld vi har begivet os ud på. Vi vil ikke klage, for det er dejligt at være sammen… men alligevel.
Men nu glæder vi os til en FORHÅBENTLIG god natsejlads… Vi håber at være fremme mandag eftermiddag i Norge omkring … tja, pt er skribenten – Skippers kone, faktisk lidt i tvivl…
Happy Sailing fra Mir, kram til jer alle
fredag den 4. juni 2010
Familien Wind på orlov
Kære venner og bekendte
Så er 12 ugers orlov startet, og i løbet af den kommende uge, skal der sømil under kølen på Mir. Vi glæder os MEGET til at være sammen som familie, og opleve en masse. Turen går til den norske Skærgård, op til Stavanger, og senere Norges kyst rundt til Sverige og så hjemover engang i august.
Vi håber på muligheder for at opdatere denne blog undervejs, men ved, at vi i Norge ikke kan have netforbindelse ombord, så der er vi afhængige af netforbindelser i havne. Men følg med... I hvert fald ved vi der er nogle bedsteforældre, som vil kigge på siden ivrigt, så vi håber på at kunne sende billeder og beretninger.
Kærligst fra fam. Wind
Så er 12 ugers orlov startet, og i løbet af den kommende uge, skal der sømil under kølen på Mir. Vi glæder os MEGET til at være sammen som familie, og opleve en masse. Turen går til den norske Skærgård, op til Stavanger, og senere Norges kyst rundt til Sverige og så hjemover engang i august.
Vi håber på muligheder for at opdatere denne blog undervejs, men ved, at vi i Norge ikke kan have netforbindelse ombord, så der er vi afhængige af netforbindelser i havne. Men følg med... I hvert fald ved vi der er nogle bedsteforældre, som vil kigge på siden ivrigt, så vi håber på at kunne sende billeder og beretninger.
Kærligst fra fam. Wind
Abonner på:
Opslag (Atom)
